PAVA logo
Undervogn behandles

Sådan udføres en PAVA Rustbeskyttelse.

Nedenfor finder du en kort beskrivelse af det arbejde der udføres på din bil når den er indleveret til en rustbeskyttelse hos Maribo PAVA Center.

Skulle nedenstående beskrivelse give anledning til spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte os for en uddybning - enten af mig ( Jørn ) eller en af mine medarbejdere.

Jeg håber naturligvis at du efter en gennemgang af nedenstående beskrivelse vil benytte Maribo PAVA Center til din næste rustbeskyttelse, enten denne ønskes udført på en personbil eller på en erhvervsbil af større eller mindre type.


Vognen anbringes på lift

Vognen anbringes på lift

1. trin i arbejdet med rustbeskyttelsen er at anbringe vognen sikkert på lift.

Den viste type lift er primært beregnet til personbiler og mindre varevogne.

Er der derimod tale om en større varevogn, evt. en vogn af 4 WD typen råder vi over en større lift med en løftekapacitet på 5 tons.

Vognen klargøres, her trækkes s-seler ud

Vognen klargøres til
behandling - 1

Når vognen er sikkert anbragt på lift starter arbejdet med klargøring inden det egentlige arbejde med PAVA rustbeskyttelse påbegyndes.

Sikkerhedsseler trækkes ud for at hindre tilsmudsning under arbejdet.

Beklædning løsnes / afmonteres

Vognen klargøres til
behandling -2

Til arbejdet med klargøring hører også hel- eller delvis afmontering af beklædninger i bla. bagagerum.

Der kan også være tale om afmontering af klapper i beklædninger ligesom reservehjulet afmonteres såfremt dette er placeret under vognen.

Hjul afmonteres

Hjul afmonteres

Som det næste punkt i PAVA behandlingen afmonteres hjul - både for at hindre tilsmudsning af disse men også for at lette / effektivisere rengøringen af såvel hjulkasser som hjulophæng.

Det er en naturlig følge af denne afmontering at rustbeskyttelsen af såvel hjulkasser som hjulophæng også effektiviseres.

Inderskærm afmonteret

Inderskærme afmonteres helt eller delvist

Plastinderskærme i forreste og bageste hjulkasser afmonteres helt eller delvist i forbindelse med PAVA behandlingen.

Behovet for afmontering på den specifikke bilmodel fremgår af data der er tilgængelig i såvel papirform som i elektronisk udgave.

Bundplade på HONDA Civic

Bundplader afmonteres

Plastplader under vognbund skal afmonteres helt inden afrensning og PAVA behandlingen påbegyndes.

Plastbundplader som den viste ( i dette tilfælde på en HONDA Civic årg. 2007 ) er "heldækkende" og hindrer adgang til hulrum i det meste af undervognen.

Selvom disse plastbundplader er "heldækkende" hindrer de ikke at urenheder sætter sig på vognbund. Det er derfor helt nødvendigt at afmontering sker som ovenfor beskrevet.

Motorrum afrenses med trykluft

Motorrum afrenses

Motorrummets hjørner samt varmeanlæggets luftindtag renses med trykluft ( løse blade har en tendens til at lægge sig i dette område ).
Undervogn afrenses med vand

Undervogn afrenses med vand

Nu kommer turen til afrensning af undervognen. Er der tale om en meget tilsmudset og / eller våd undervogn anvendes koldt vand med begrænset tryk til afrensningen ( aldrig varmt vand - se dette link ).

Er der derimod tale om en næsten ren undervogn skylles hjulkasser og undervogn med koldt vand under let tryk.

Efterfølgende anvendes altid trykluft for at blæse så meget vand bort fra undervognens kanter og samlinger som muligt.

ndervogn afrenses med trykluft

Undervogn trykluftrenses

Når undervognen er vasket tages trykluft i brug for at fjerne så meget vand som muligt fra såvel overflade som fra undervognens mange kanter og samlinger Denne trykluft er også nødvendig for at fjerne evt. løst tidligere påsprøjtes materiale.

Trykluftpistolen der anvendes ved afrensning i forbindelse med en PAVA behandling er, som det kan ses på fotoet, en kraftig sag der "kræver begge hænder". Luftforbruget er på 2.000 L pr. minut.

Undervogn kontrolleres for skader

Undervogn kontrolleres for skader

Når undervognen er afrenset kontrolleres den for skader.

Skader på undervognen der kontrolleres for er

På fotoet til højre er der tale om en fabriksbehandling med PVC der er gået løs. Den "lomme" der hermed er opstået har "holdt på fugt" - en forholdsvis lille skade på fabriksbehandlingen er blevet til en egentlig gennemtæring der kræver reparation.

Disse observationer, der opdateres i vort kartotak, er tilgængelige for dig som bilejer. Informationerne bliver noteret på kundeinformationen der udleveres når PAVA behandlingen er udført. Samme informationer vil også være påført faktura.

Vogn tørres med varm luft

Undervogn tørres med varm luft

Når undervognen er afrenset med vand henstilles den til tørring med masser af varm luft ( 8.000 kubikmeter pr. time ).

Vogn Specifik Behandlings Instruktion

Data for vognen gennemgåes

Til brug for PAVA behandlingen er udarbejdet Vogn Specifikke Behandlings Instruktioner - se dette link - i daglig tale blot kaldet "Sprøjteskeamer".

Disse data er nødvendige for boring af huller - både for at behandlingen skal få det ønskede omfang men i lige så høj grad for ikke at tilføre skade på elektroniske komponenter og andet "der gemmer sig" i vognens konstruktion.

Disse Vogn Specifikke Behandlings Instruktioner er udarbejdet af PAVA hvilket garanterer at der ikke bores unødigt i vognens karosseri ( PAVA's produkter er markedets bedst penetrerende ( har størst indtrængningsevne ) og "løber" derfor langt ind i vognens samlinger ).

Huller bores i karosseri

Nødvendige huller bores i karosseri

Næste trin i processen med PAVA behandlingen er boring af huller i vognens karosseri, det vil sige i stolper og døre m.v..

I stedet for at bore kan der også være tale om at en bolt i en dørlås eller i et dørhængsel afmonteres for behandling - hvilken metode der skal anvendes er beskrevet i vore Vogn Specifikke Behandlings Instruktioner.

Nødvendige huller bores i undervogn

Nødvendige huller bores i undervogn

I bilens undervogn er det også nødvendigt at bore en antal huller - antallet afhænger af undervognens opbygning.

Nye biler bliver mere kompliceret i opbygningen hvilket viser sig ved flere pladelag i vanger og paneler end vi tidligere har set. Når vanger er opbygget i flere "lag" kræver det sædvanligvis at der bores - der er dog undtagelser.

Det er disse forskelligheder i bilerne karosseri og undervogn der beskrives i vore Vogn Specifikke Behandlings Instruktioner.

Eksisterende huller i undervogn afproppes

Eksisterende huller i karosseri og undervogn "afproppes"

I både karosseri og undervogn er praktisk taget alle biler forsynet med et antal eksisterende huller. Disse huller anvendes naturligvis i stedet for boring, forudsat at disse huller opfylder de krav vi stiller for adgang til det specifikke hulrum.

Disse eksisterende huller er ikke nødvendigvis anbragt af bilfakrikken for at vi her i Danmark kan udføre en PAVA behandling. Disse huller er derimod anbragt for at der under fabrikationen kan udføres en partiel beskyttelse af den enkelte karosseridel - eller måske er der blot tale om et "styrehul" for anbringelse af karosseridelen.

Beskyttelsesfilm påføres vognens lak

Beskyttelsesfilm påføres vognens lak

Inden behandlingen af undervogn og karosseri med PAVA's produkter indledes, påpsprøjtes vognens lak en beskyttelsesfilm.

Denne beskyttelsesfil, PAVA Neutral, skal hindre rustbeskyttelsesprodukterne i "at sætte sig" og derved besværliggøre afvskningen i forbindels med slutklargøringen.

Hulrum i undervogn behandles

Hulrum i undervogn behandles

"Endelig" starter behandlingen med PAVA's produkter.

Der startes med behandling af hulrum i undervogn - på det viste foto behandles et dørpanel med hulrumsproduktet PAVA 213 Lys.

PAVA 213 Lys har nu efter mere end 35 år stadig ikke set "sin overmand" når det gælder penetrationsevne ( indtrængningsevne ). Denne penetrationsevne kombineret med at produktet ikke tørrer op gør det til en "ener" på sit felt.

PAVA 213 Lys kan anvendes til efterbehandling af såvel voksbaserede produkter som af oliebaserede produkter med lige høj virkningsgrad.

Hulrum i karosseri behandles

Hulrum i karosseri behandles

Når undervognens hulrum er behandlet med PAVA 213 Lys kommer turen til behandling af stolper, døre og klapper.

På det viste foto behandles en venstre c - stolpe ( bageste dørstolpe på en 4 / 5 dørs bil ).

Borede huller proppes

Borede huller proppes

Når behandling af vognens hulrum er afsluttet proppes de borede huller med en passende prop. Denne prop er vædet i hulrumsproduktet PAVA 213 Lys hvilket sikrer at der ikke sker tæring omkring borehullet.

VIGTIGT: Vælger du i en længere periode ( typisk mere end 2 år ) ikke at få genbehandlet din vogn er det nødvendigt at få udskiftet propper i den lakerede del af karosseriet. Propper der anvendes skal som før nævnt være vædet med PAVA 213 Lys.

Undervognens samlinger behandles

Bundområde behandles med tyndt produkt

Undervognen / bundområdet skal nu behandles med det tynde og farveløse produkt PAVA 213 Lys.

Denne "forbehandling" med PAVA 213 Lys er nødvendig for at opnå den ønskede rustbeskyttende virkning - hulrumsproduktet PAVA 213 Lys og undervognsproduktet f.eks. PAVA 400 har helt forskellige egenskaber.

Hvis der er tale om en 1. gangsbehandling på en ny bil "støves" undervognen blot med PAVA 213 Lys for at sikre indtrængen i alle kanter og false.

Såfremt der er tale om en genbehandling hvor det tidligere påsprøjtede produkt er tørret noget op anvendes PAVA 213 Lys i større ængder for at "bløde" dette materiale op. Når PAVA's undervognsprodukt efterfølgende påsprøjtes er en effektiv rustbeskyttelse sikret.

Vogn henstillet til afdampning

Vognen henstilles til afdampning

Når behandling af vognens hulrum og forbehandling af undervogn er udført hentilles vognen til afdampning inden undervognsproduktet skal påføres.

Denne afdampning kan foregå i det fri som vist på fotoet hvis temperaturen er over 15° - ellers indendørs over tørreriste.

Afdampningen er nødvendig for at hindre at undervognsproduktet "skrider" og derved hindre den rigtige lagtykkelse.

Undervogn behandles med mørkt produkt

Undervogn behandles med mørkt produkt

Efter at vognen har henstået i mindst ½ time påbegyndes arbejdet med påsprøjtning af undervognsproduktet. Produktet der anvendes hedder PAVA 400. Dette produkt har en kraftig mørk farve og efterlader efter ophærdning en sej ikke tørrende hinde som fugt ikke kan trænge igennem.

PAVA 400 er drypfrit - for os betyder det bedre arbejdsvilkår - for dig som forbruger betyder det at vognen efter behandling ikke efterlader "sorte spor". De afdryp, der uvægerligt vil komme efter behandlingen, kommer fra hrulrum der er behandlet med det farveløse produkt PAVA 213 Lys.

Vogn henstillet til afdampning inden slutklargøring

Bilen henstilles til afdampning ( igen )

Efter behandling af undervogn henstilles vognen igen til afdampning - i dette tilfælde i en åben carport ( vognen må ikke udsættes for regn - beskyttelsesfilmen ødelægges ).
Karosseri afvaskes

Vognes karosseri afvaskes

Når den egentlige rustbeskyttelsesproces er overstået kommer slutklargøringen.

På dette foto vaskes vognens lak med specialproduktet PAVA Eftervask. Dette produkt fjerner på en skånsom måde såvel den påførte beskyttelsesfilm som øvrige urenheder.

Efter denne afvaskning skylles vognens lak med lunkent vand hvorefter overskyende vand afskrabes.

Døre genbehandles

Døre genbehandles

Da dørene ikke er tætte for vandindtrængen i området ved rudens skrabeliste, ( den gummiliste der "ligger an" mod dørruden ) vil vandet under vask "trække" lidt rustbeskyttelsesprodukt med ud af dørens drænhuller ( dette forhold gælder ikke for bagklapper - her er ruden tæt ).

For at kompensere for dette "udtræk" har Maribo PAVA Center valgt at efterbehandle alle døre når vaskearbejdet er afsluttet.

Dørfalse m.v. aftørres

Dørfalse m.v. aftørres

Efter afvaskning aftørres dørfalse m.v. for vand og for rester af PAVA's rustbeskyttelsesprodukter.
Rudemærkat med PAVA logo

Rudemærkat monteres

Som et udefra synligt bevis på den udførte PAVA rustbeskyttelse placeres en rudemærkat i PAVA's farver i forrudens nederste venstre hjørne ( denne udtalelse forudsætter at man ikke bukker sig ned for kontrol af hjulkasser - smil ).

På bagsiden af denne rudemærkat er angivet datoen for den udførte PAVA behandling. Et forslag til dato for næste behandling er ligeledes anført til orientering.

Rensesæt,FDM folder og kundeinformation

Rensesæt, kundeinformation og FDM folder på højre forsæde

På vognens højre forsæde er placeret et rensesæt, en kundeinformation samt en FDM folder.

Rensesættet anvendes til aftørring / afrensning af hulrumsprodukt fra døre og klapper.

På kundeinformationen er angivet evt. fejl / skader på undervogn som er observeret i forbindelse med vogninspektionen.

FDM folderen kan du udfylde med relevante data og sende til PAVA Produkter A/S. PAVA Produkter A/S udtrækker en antal udfyldte kuponer. De "berørte bilejere" indbydes til en gratis kontrol af den udførte rustbeskyttelse på et af FDM's testcentre.

Egenkontrol af PAVA Rustbeskyttelse

Egenkontrol udføres

Tillid er godt - kontrol er bedre.

FDM kontrollerer et forholdsvis stort antal biler hvor vi har udført PAVA rustbeskyttelse men dertil kommer vor egenkontrol hvor vi hver især kontrollerer hinandens arbejde.

Denne egenkontrol er en del af PAVA Q - System - PAVA's kvalitetsstyringssystem.

Vognen klar til afhentning

Vognen er klar til afhentning

Vognen er nu, efter en kontrol af slutklargøringen, klar til afhentning.